OM

AF


ET HJERTE I ALT
Noter, essays, praksis, poetik
2007-2017

Et hjerte i alt består af tekster og billeder, jeg har produceret mellem 2007 og 2017 til udstillinger, foredrag, notesbøger, avisspalter, tidsskrifter m.m., og som har det tilfælles, at de handler om, hvordan mennesker og verden hænger sammen i kraft af sanser, biologi, teknologi, sprog og billeder. I 2016 og i de første måneder af 17 redigerede jeg – klippede op, skar ud, skrev om – dette materiale fra forskellige sammenhænge ind i denne bogs sammenhæng, og materialet fandt en fælles form i et møbiusbånd (et bånd som er snoet en halv omgang og sat sammen med sig selv i et loop, som teknisk set er uden bagside), hvor tekst og billede fra forskellige tider og steder kunne redigeres i ét og samme plan. Da jeg klippede i teksterne, opstod der nye forbindelser i snitfladerne.

Mere om bogens tekster og billeder her.

Form og layout i samarbejde med Eller med a

Et hjerte i alt
kan købes hos velassorterede boghandlere eller her på nettet.




PRESSEN SKREV:


"Der er fryd til både hjerne og hjerte, når Amalie Smith samler op på ti års tankepraksis og virke som forfatter og billedkunstner ved at klippe tekster og billeder op og sammen på ny. (...) "Et hjerte i alt er virkelig en imponerende opsamling af ti års tankepraksis. (...) Teksterne favner hele forfatterskabets fantastiske sammensathed. Stilistisk er det poetisk, leksikalsk, essayistisk, og fortællende. Tematisk er det emner som kolonialisme, hvidhed, kunsthistorie og selvfølgelig, apropos hjertet i det hele, kærlighed. (...) Og hvem kan skrive om ulykkelig forelskelse som Amalie Smith? Med lige så meget hjerne som hjerte og lige så meget hjerte som hjerne? Skrive personligt og med maksimal følsomhed om forelskelser og hjernerystelser, men absolut renset for sentimentalitet? Ingen, tror jeg. Ti år til, tak!"

❤ ❤ ❤ ❤ ❤ Politiken


"Gennem et møbiusbånd af sindrige, undersøgende, spørgende, funderende, iagttagende, nørklende, sammenlignende og sansende tekster forsøger bogen at ophæve skel mellem organisk og mineralsk, mellem levende og dødt, idé og form. Og undervejs oplever man, hvordan også skellet mellem de enkelte tekster ophører. Ved den sammenklippede montageform bliver teksterne og illustrationerne til organiske størrelser, der vokser ind i hinanden (...) Et sådant vidtløftigt projekt kunne fortabe sig fuldstændig i sit eget tankespind, men det er aldrig tilfældet med "Et hjerte i alt". Dels i kraft af det underfundige jeg, der spinder trådene, og som virkelig har hjertet med i hver eneste undersøgelse, dels i kraft af en klarhed og en lethed i sproget, der serverer de højtflyvende refleksioner med en stilfærdig elegance. Det er et sprog, der lytter opmærksomt, mens det taler. Amalie Smith er en sanselig seismograf, hvis omgang med verdens former og materialer er smittende. (...) Man føler sig intet mindre end opløftet efter endt læsning"

★ ★ ★ ★ ★ ★ Nordjyske Stifstidende


"Ny naturtænkning. Amalie Smiths opsamling af noter, essays og andre prosastykker har noget selvfølgeligt og klart over sig, og det uanset om det handler om ulykkeligt begær eller en natur i krise. (...) Uanset hvor og hvornår vi befinder os, så er tonen afklaret og uden aggressioner, nysgerrig, undersøgende, diskret og ligetil. (...) Grafisk er Et hjerte i alt en utroligt flot bog. Eller, flot er upræcist, det antyder en form for luksuriøs overflod, et boghåndværk, hvor der er kælet for detaljen. Her er papiret almindeligt, omslaget nærmest skrabet, det grafiske udtrykt fantastisk skarpt og opfindsomt. Opsætningen er vendt halvfems grader, både tekst og stykkerne og de mange fotografier er sat, så de løber hen over sidekanten. Det er som at læse en rulle sat op som en bog. Og alligevel føles det naturligt, ikke forstyrrende, helt rigtigt i forhold til teksten. "

Information


"Smith er ikke blot optaget af solidaritet mellem menneske og natur, mellem menneske og materiale. Hun er også fortaler for en enhedstanke: For hende giver det ikke mening at opstille skel mellem menneske, materiale og mineraler, vi tilhører alle den samme enhed. Det er et anticartiansk oprør mod adskillelsen af ånd og materie og det immanente hierarki mellem de to. Smith insisterer på, at mennesket er ikke særligt, vi er også en del af naturen. (...) Her går Smiths projekt op i en højere enhed: Teoretiske overvejelser flyder sammen med billedsproget og bliver til litteratur. Her udvides både opfattelser af liv, opfattelser af genrer og opfattelse af sprog. Man kan næsten få åndenød af at følge Smiths spekulative tankerække; samtidig er det ekstremt poetisk."

Vagant.no