top of page

Terrazzo, terracotta, messing & havedesign

 

Blivende kunstværk til Viborg Gymnasium,

doneret af Ny Carlsbergfondet​​

Levende jord (2025)

 

Amalie Smiths blivende kunstværk Levende jord breder sig over gulvet i Viborg Gymnasiums bibliotek og ud i den tilstødende gårdhave og sætter med en række tværfaglige samarbejder fokus på jorden som levende og livsnødvendigt økosystem. 

 

Det 252 m² store biblioteksgulv udgør en kunstnerisk fortolkning af en knolddannende planterod, der er opskaleret med en faktor 10.000, så 1 centimeter på gulvet svarer til 1 mikrometer i rodzonen. Dermed bliver jordens mikroskopiske livsformer synlige for øjet – bakterier, protozoer, svampehyfer og planterødder i gensidig udveksling af næringsstoffer og signalmolekyler. Gulvet er udført i specialdesignet terrazzo i fem farver med messingprofiler og over 7.000 indstøbte terracotta-elementer skabt i samarbejde med fem billedkunsthold fra Viborg Gymnasium. 

Den tilstødende gårdhave har fået navnet Den underjordiske have og er i samarbejde med skolens biologihold beplantet og plejes efter regenerative metoder med fokus på minimal jordbearbejdning, maksimal jorddækning, høj plantediversitet og løbende tildeling af kompost-te. 

Til værket hører et seminar, som i november 2024 samlede forskere og praktikere på tværs af mikrobiologi, billedkunst og regenerativt jordbrug. I forbindelse med indvielsen udkom et tværfagligt undervisningsmateriale jordkunst, bakterier, DNA-analyse, fødenet, biodesign, tværfaglig vidensskabelse, rodknolde, helende haver, regnerativt jordbrug m.m. udarbejdet i samarbejde med kurator Majken Overgaard og undervisningsportalen Biotech Academy.​

 

Logo.png

Produktionsledelse af gulvanlægget: Rebecca Chong

Produktionsledelse formidling og undervisningsmateriale: Majken Overgaard

Terrazzolægger: Simon Emil Weber, Råform

Grafiker: Hanna Bergman

Keramisk assistance: Clara Toksvig og Sara Mirkhani

Vejledning haveanlæg: Hanne Gundersen, Jordkontakt

Fotodokumentation: David Stjernholm

Samarbejdspartnere: CeMiSt (DTU), Microflora Danica (AAU) og Biotech Academy (DTU)

Undervisningsmaterialet indeholder bidrag af: kunsthistoriker Maria Blegvad, mikrobiologerne Lars Jelsbak, Lone Gram og Per Halkjær Nielsen, kurator Anne Julie Arnfred, studerende Karen Lundager Jensen, jordbrugskonsulent Hanne Gundersen, gymnasielærerne Kim Bruun og Line Højgaard Porse samt kurator Majken Overgaard og billedkunstner Amalie Smith.

Gymnasielærere kan rekvirere gratis trykte klassesæt mod fragtomkostningerne så længe lager haves ved henvendelse på vghf@vghf.dk

​​

Tak til alle ovennævnte samt:

Alle involverede lærere og elever fra Viborg Gymnasium på seminardagen, i billedkunstforløbet og i udviklingen af haven, herunder særligt lærerne Line Højgaard Porse og Kim Bruun. Tak til rektor Lene Klemensen Gade og pedel Erik Lund Hansen.

Levende jord er doneret af Ny Carlsbergfondet.

NCF_BLACK_RGB.png
bottom of page